Du er her: 
onsdag14nov2018

Litteraturkredsen

onsdag14nov2018 kl. 19:30 - 21:00

Vi læser "Fuglene" af Tarjei Vesaas.

Kom og vær med - Tilmelding ikke nødvendig.

Romanen handler om at udtrykke det, som ikke kan udtrykkes. Og den centrale figur - Mattis - er "en tosse", som åbner døren ind til det, der ikke kan sættes ord på. Han tager varsler efter fuglene og deres adfærd, og han stiller livets store spørgsmål, som ingen kan svare på.

Men Mattis er ikke meget værd som arbejdskraft. Han kan ikke forsørge sig selv, men han bor på et lille sted nær skov og sø sammen med sin søster, Hege, som forsørger dem begge ved at strikke trøjer.

På et tidspunkt kommer en fremmed ind i beretningen, og Mattis oplever et helt nyt pres ved de forandringer, der sker, da han ikke længere er alene med søsteren.

Romanens forfatter, Tarjei Vesaas (1897-1970) var en markant norsk forfatter i det tyvende århundrede, og han modtog i 1964 som den første nordmand Nordisk Råds Litteraturpris. Fuglene er i 2017 genudgivet i en ny dansk oversættelse.

For at gøre det muligt for alle at have god tid til læsningen, har litteraturkredsen en aftale med Lemvig Bibliotek om, at bøgerne ligger klar til afhentning på biblioteket fra omkring fem uger, før vi samles om gennemgangen.