Retningslinier for genåbning af kirken

Menighedsrådet har truffet beslutning om følgende retningslinjer for genåbning af kirke og sognegård:

 

Kirken:

-        Kirkerummet er opmålt: 132 m2, hvilket giver plads til 33 deltagere af menigheden + personale og + frivillige.

-        Deltagere i gudstjenesten eller den kirkelige handling opfordres til at komme kort før start, dvs. max. 10 minutter for.

-        Kirkens personale tager imod i kirkedøren og sørger for optælling og vejledning.

-        Gudstjenesten eller den kirkelige handling skal være med mulighed for sang blandt menigheden.

-        Præsten vejleder/oplyser om, hvordan gudstjenesten helt praktisk kommer til at foregå. Der vil blive vejledt/oplyst om indgang i kirken, om forhold under gudstjenesten, om hvordan man forlader kirken igen samt at der ikke vil være kirkekaffe efter gudstjenesten. Retningslinjer vil blive gentaget efter behov under gudstjenesten.

-        Kirkesangeren placeres på pulpituret ved siden af orglet.

-        Der sættes en oversigt på kirkedøren, hvoraf det fremgår, hvor der må sidde deltagere til gudstjenesten eller den kirkelige handling. Vær opmærksom på, at hvert placeringspunkt er til en person eller to, hvis man er fra samme husstand.

-        Der ligger salmebøger, hvor man må sidde, dette tænkt som vejledning. Salmebøgerne skal forblive på bænkepladsen, når man forlader kirken efter gudstjenesten/den kirkelige handling.

 

Særligt ved nadver:

-        Menigheden vejledes/oplyses af præsten om, hvordan nadveren skal foregå.

-        Der vil stå håndsprit fremme, som anvendes før bægeret tages.

-        Der kan være 5 altergæster ad gangen. Der skal være min. 1 meter mellem hver.

-        De 5 deltagere rejser sig samlet med afstand og går op til alters, denne foretages og man går samlet med afstand på plads igen. Først herefter kan de næste 5 rejse sig.

-        Nadverbrød og nadver-vin uddeles af præsten iført handsker, og det foregår uden berøring. Nadvergæsten bedes række hånden op, så præsten kan lægge brødet i den åbne hånd. Bægeret løftes også op, og der skænkes nadver-vin uden berøring og tale.

 

Efter gudstjenesten samler kirketjeneren salmebøger sammen og de sættes tilbage i reolen. Der lægges herefter ”nye” salmebøger ud fra den anden reol.

Hvis der møder flere end 33 deltagere op til gudstjenesten, så kan der efter aftale med præsten om muligt afholdes 2 gudstjenester.

 

Sognegården:

 

-        Salen er målt op til: 99,8 m2 – dette rundes op til 100 m2, hvilket giver plads til 25 gæster + personale + frivillige.

-        Der må kun være 1 person, der benytter toilettet ad gangen.

-        Lokalet indrettes således, at den bedst mulige afstand kan overholdes, dette tager højde for den givne placering i rummet.

-        Afstand uden fællessang er 25 personer + personale+ frivillige.

-        Afstand med fællessang er 25 personer + personale + frivillige, - der skal blot tages højde for afstanden er min. 1 eller 2 meter alt afhængig af om der synges eller ej.

-        Sognegården kan KUN benyttes til kirkelige aktiviteter f.eks. menighedsrådsmøder, udvalgsmøder i kirkeligt regi, undervisning af konfirmander, forældremøde for kommende konfirmander, osv. Der bliver ikke mulighed for udlån af lokalet til mindesammenkomst efter begravelse eller bisættelse, andre møder, forsamlinger osv., da vi ønsker at sikre korrekt rengøring og afspritning efterfølgende.

Nørlem sognegård den 19/5-2020


Link til kirkeministeriets retningslinjer for en ansvarlig genåbning af folkekirken og andre trossamfund.