Du er her: 
 

Nørlem kirke

Nørlem kirke ligger på det østlige højdedrag ovenfor Lemvig. Fra kirkens tårnrum kan du se ud over Limfjorden helt til Vesterhavet.
Kirkens skib og kor er bygget i sidste halvdel af 1100-tallet. Byggestilen er typisk romansk med granitkvadre. Tårnet blev opført i sengotisk periode (ca. 1425-1550).

Sognet

Oprindelig har sognet omfattet Lemvig. Rollerne er siden byttet om. Senest fra reformationstiden blev Nørlem anneks til Lemvig. I 1990 udskiltes sognet fra Lemvig som et selvstændigt pastorat.

Præstebolig og sognegård

Fra tårnet ses tillige præstebolig og sognegård, opført i 1992, som tre længer, efter tegninger af arkitekt Egon Aagaard, Lemvig. På stedet har der tidligere ligget en stor gård, kaldet Kirkegård.

Kabbel

Herregården Kabbel ligger 2 km nord for kirken. Båndene til sognets hovedgård har sat sig utallige spor i kirken.

Kirkens indre

Kirkerummet fremstår som "et lille smykkeskrin". Næsten al inventaret er udskåret og bemalet i rokokotidens karakteristiske mønstre og sarte pastelfarver. Dette inventar blev indsat ved en gennemgribende restaurering af kirken i perioden fra ca. 1760-1775. Det skyldes familien, der ligger i kisterne i kirkens gravkapel. De har givet Nørlem kirke en dramatisk historie og dens særlige præg.

På kirkens nordvæg ser du en stor jerngitterlåge, som er indgangen. Gravkapellet rummer 4 voksenkister og en barnekiste.
Kisterne indeholder fra venstre:
Niels Jacobsen (død 1778) og Anne Marie Wandborg (død 1783).
Dernæst deres søn og svigerdatter.
Jens Wandborg de Stiernhielm (død 1780) og Christine Marie Jermiin (død 1761).
Og endelig barnebarnet Niels (død 1761) opkaldt efter bedstefaderen, der lod gravkapellet bygget i 1770.
Tårnrummet blev før 1770 benyttet som gravkapel.
Læg mærke til initialerne (NJ og AMW) og årstallet over gitterlågen.

Døbefont

Jens W. de S. indsatte i 1769 en dåbsniche, med nedhængende, op- og nedhejselig dåbsengel, der holdt et lille dåbsfad af sølv i hånden. Dåbsnichen findes i dag på Lemvig Museum. Dåbsfadet i sølv er ophængt i kirkens kor. Af dåbsfadets inskription fremgår det, at den store nyindretning af kirken blev anset for at være færdiggjort. Kirkens oprindelige romanske granitdøbefont blev kasseret. Den kom siden til genanvendelse, og kan ses i Lemvig Valgmenighedskirke.
Kirkens nuværende døbefont blev oprindelig udformet til og opsat i Vestervig kirke i 1933. I 1952 blev den afhændet til Nørlem kirke.

Alterpartiet

Således fornyede Jens Wandborg de Stiernhielm en række ting i kirken. Først og fremmest alterpartiet i 1763. Alterbordet, der er opmuret i kvadresten, blev beklædt med træværk. Samtidig blev den smukke altertavle opsat, sammen med præste- og degnestolene. Maleriet på degnestolen viser kong David, der spiller og danser foran pagtens ark. Præstestolens motiv er hentet fra Jesu lignelse om den fortabte søn.

Altertavlens motiver

Altertavlen er malet over temaet fra Paulus` 1. brev til Korinterne kap. 15,3-5, som er indskrevet nederst:

"Christus døde for vore Synder, blev begraven og hand Opstod tredie Dag".

Hovedfelt: Jesu korsfæstelse (Maria, Jesu mor bærer blå kappe, disciplen Johannes en rød).

Topfelt: Jesu opstandelse (Jesus svæver over en kiste af samme slags som dem i kapellet - romerske soldater ligger forfærdede i forgrunden).

Venstre bifelt øverst: Jesus i bøn i Getsemane have (styrkes af engel, der rækker ham kalken).

Venstre bifelt nederst: Tilfangetagelsen (Judaskysset samt Peter der hugger øret af tjeneren Malkus).

Højre bifelt nederst: Jesus spottes (tornekroningen).

Højre bifelt øverst: Gravlæggelsen (Maria Magdalene og Maria, Jesu mor, med den døde Kristus).

Prædikestol

Jens Wandborg de Stiernhielm opsatte ligeledes prædikestol med lydhimmel i 1763. Motiverne på prædikestolen er de fire evangelister (Matthæus, Markus, Lukas og Johannes).

Herskabsstol

Jens Wandborg de Stiernhielm indsatte endvidere i 1763 en lukket herskabsstol over de midterste af stolestaderne i skibets nordside. Den blev nedtaget i 1904. Stedet kan stadig anes som en svag aftegning i det indvendige murværk.

Orgel og orgelpulpitur

Jens Wandborg de Stiernhielm bekostede imidlertid også kirkens første orgel med pulpitur, der blev opsat i 1773. Det nuværende orgel er fra 1989, men indsat bag den originale facade. Billederne på pulpituret menes i lighed med de andre i rummet, at være malet af W. Ellermann, efter forlæg af den italienske maler Jacopo Amigioni. Billederne på pulpituret viser gammeltestamentlige scener. Såvel byggestilen som klædedragten på billederne er typisk rokokotidens. Alle billederne i rummet menes at være malet i perioden 1770-73.

Ældre stolestader

Øverst i kirkens højre og venstre side ser du herskabsstole fra 1638 indrettet af tidligere ejere af Kabbel, Jakob Grubbe og Ingeborg Kruse. I topstykkerne er udskåret ægteparrets våbener og initialer. "IGF" for I(acob) G(rubbes) F(ædrene) og "IGM" for I(acob) G(rubbes) M(ødrene) og henholdsvis Grubbes og Thotts våbener. Tilsvarende ses "IKF" for I(ngeborg) K(ruses) F(ædrende) og "IKM" for I(ngeborg) K(ruses) M(ødrende) og henholdsvis Kruses og Marsvins våbener.

Stiernhielms Hospital og Skole

Uden for kirken langs med kirkegårdens syddige ligger en hvilkalket bygning.

Som et sidste projekt ønskede Jens Wandborg de Stiernhielm at opføre hospital og skole ved kirken. Han døde forinden. Værket blev fuldført af hans mor i 1780, som det fremgår af inskriptionen mellem husets to indgangsdøre.

Huset var oprindelig todelt. Den vestlige ende var hospital, dvs. fattighus for fire personer, to mænd og to kvinder. I husets østlige ende var der indrettet et lille rum til skolelæreren samt skolestue. Huset rummede Nørlem sogns første egentlige skole. Huset har i en årrække tilhørt kommunen. I 2003 blev huset overtaget af Nørlem menighedsråd og fungerer bl.a. som graverkontor.

Teksten på tavlen lyder således:
"Stiernhielms Hospital og Skole efter Salig Welbyrdig hr. Jens Wandborg de Stiernhielm til Cabel som har funderet dend men opbygt og fuld ført af hans Moder Anna Maria Wandborg Salig Niels Jacobsens i Lemvig Anno 1780"