Du er her: 

Kirken og Stjernhjelm

Nørlem kirke ligger øst for Lemvig by. Kirkens skib og kor er fra 1100-tallet og opført i romansk stil med granitkvadre.

Tårnet blev opført i den sengotiske periode (ca. 1425-1550).

Ved kirkegården ligger Stjernhjelms Hospital. En gammel hvidkalket bygning indstiftet af Jens Wandborg de Stjernhjelm.

Vejkirke

Nørlem kirke er en vejkirke og der er åbent tirsdag-fredag kl. 8.00 - 16.00 undtagen tidspunkter med kirkelige handlinger. Der kan evt. aftales tid uden for åbningstiden.

Herudover er Nørlem kirke også cykelvenlig. Ved maskinhuset forefindes cykelpumpe. Du kan hente rent vand til drikkedunken ved håndvasken på det offentlige toilet i Stjernhjelm.

Handicapvenlig adgang

Der er handicapvenlig adgang med kørerampe fra kirkegårdens nordlåge.