Vi begynder i Nørlem kirke og vandrer sammen ad Kabbelvej.
Første stop vil være på Bavnehøjen, hvor vi kan skue ud over sognet.
Efter en kort refleksion og måske en sang bevæger vi os til Husmandsbruget, hvor vi hører lidt om ideen bag dette tiltag.
Vi slutter på Kabbel Hovedgård med en kort andagt og en fortælling om stedet ved dens ejer Kirsten Carstensen.
Til slut vil pølsevognen være kørt i stilling så vi også kan få lidt i maven.
Da vi har valgt kun at vandre den ene vej, anbefaler vi, at man går sammen om at få nogle biler parkeret på Kabbel, således at man kan køre retur. Ellers kan pendlertrafik også arrangeres.
Man er naturligvis også velkommen til at gå tilbage til Nørlem kirke.
Vi håber på en god tur og godt vejr.
